Når I skal i gang med et IT-projekt af enhver størrelse i jeres virksomhed, kræver det, at I har en god og stram projektstyring omkring arbejdet.
Til trods for at mange virksomheder i dag har gode og dygtige projektledere ansat, kan arbejdet med IT og teknologi godt volde en lang række udfordringer, da ekspertisen ikke altid er tilstede. Nogle projekter kommer slet ikke i mål, før de er forældede og selve implementering og det efterfølgende set-up, som medarbejderen skal arbejde i, mangler fokus.
Derfor er det vigtigt, at virksomhederne får den rette kompetence til at projektlede IT-opgaverne – og ofte kan det godt betale sig at hyre en ekstern IT-konsulent ind til opgaven.
Tag højde for alt. Også det, du ikke kan se.
Når vi arbejder med IT-projektledelse, starter vi altid med at forstå virksomhedens kerneopgave og funktion. Det er afgørende vigtigt, at vi kender virksomheden godt – både som virksomhed og som kultur. Arbejdsgange og medarbejderkultur er afgørende for, hvordan et nyt IT-setup bliver modtaget og arbejdet med efterfølgende. Derfor går vi ikke bare ind og laver en plan i et Excel ark, og så regner med at det bliver fulgt. For det gør det sjældent. Det er langt over halvdelen af de IT-projekter, der igangsættes, som ender i større problemer – nogle bliver slet ikke fuldført.
Vælg derfor en IT-rådgiver og projektleder, som er tæt på dig. Som kan gå en dag i jeres fodspor – eller længere. Som i perioden, hvor I arbejder med IT-projektet, kan blive en del af virksomheden, og der er nem adgang til samarbejdet.
Derudover er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan dette bliver modtaget. Er I fx i gang med at implementere en ny teknologisk løsning, som har stor effekt på jeres kunder? Sæt jer i deres sted, tal med dem og brug deres rådgivning som en del af jeres udformning og arbejde med projektet.
Også her er det en god ide at vælge en ekstern konsulent, som er uvildig, men som kunden måske også kan være helt ærlig overfor uden omkostninger.
Hav derfor øje for:
- Medarbejder kulturen. Er det nemt eller problematisk at implementere nye arbejdsgange hos jer?
- Hvor mange områder bliver berørt af IT-projektet. Ikke kun internt, men også eksternt.
- Tag vare på kunden og /eller slutbrugeren. Hav dem med i projektet.
Den tætte relation gør vejen til målet mindre.
Vi nyder godt af at være tæt på vores kunder i vores landsdækkende netværk af IT-leverandører. Det er ingen hemmelighed, og når vi arbejder med IT-projektledelse, foregår det ofte direkte ude i marken. Hos kunden. Ikke kun et par gange til møder, når vi skal sætte det hele i gang, men igennem hele projektet.
Vi sætter os, så at sige, på kunden. På den måde forstået, at vi gerne afsætter faste dage gennem hele projektet, hvor vi arbejder on location hos kunden. På den måde kan vi blive en del af arbejdspladsen, og opfange de små ting i hverdagen, som det store billede ikke altid levner plads til.
Ofte udgør et IT-projekt også en læringskurve, hvor man som virksomhed bliver klogere på arbejdsgange og interne udfordringer omkring processer. Her er det vigtigt, at I har en samarbejdspartner, der er uvildig, og som ikke har anden aktie i projektet, end at styre jer godt i mål på den mest værdifulde måde.
Samtidig entrerer vi med hinanden i CoworkIt og vores landsdækkende netværk gennem hele projektet, hvilket sikrer at vores kunder altid har den rette ekspertise til projektet.
Fordi vi bor tæt på vores kunder, kan vi sikre en tæt og direkte adgang til samarbejdet. Det har vist sig at bære enormt stor værdi med sig for en lang række af vores kunder – læs case her.
Vælg derfor en konsulent, som har fokus på, og kan imødekomme, de nødvendige tilpasninger, som et IT-projekt ofte kræver. Den model, som I normalt kører jeres interne projekter med kan være god på mange punkter. Men når vi taler om IT-projekter er det nødvendigt med en meget agil model, som også tager det større og mere holistiske billede med ind i projektet. Når I arbejder tæt sammen med jeres IT-projektleder, også fysisk, så er chancen for at komme i mål langt større.
Hav derfor øje for:
- At arbejde sammen med en konsulent, som er tæt på jer, så samarbejdet ikke obstrueres af afstand og en mødekalender.
- At give plads til at jeres IT-rådgiver og projektleder kan blive en del af jeres virksomhed i den givne periode – det giver det bedste output.
- At vælge en agil og fleksibel projektledelsesmodel, der tager højde for en stor variation af tilpasninger.
De største fejl sker på den værdidrevne del af IT-projektet
Vi har endnu ikke oplevet at sidde med en kunde, som ikke havde fokus på, hvilken værdi der skulle komme ud af projektet. Men vi har desværre ofte oplevet, at fokus på det egentlige formål tilsidesættes, når projektet ruller og de første udfordringer kommer.
Og det er ærgerligt. Ikke mindst fordi, det endelige resultat kan ende med at blive værre end grunden til, at man igangsatte IT-projektet i det hele taget.
Derfor anbefaler vi, igen, at virksomhederne hyrer en ekstern IT-rådgiver og projektleder ind til deres IT-projekter. Han eller hun, vil have fokus rettet på værdien hele vejen igennem og være i stand til at løfte sig op over udfordringerne. Af den grund, at han eller hun har de nødvendige ekspertiser og kompetencer til netop at gøre dette. For at komme godt i mål med et så specialiseret område som IT og teknologi, kan man ikke blive nok ekspert. Vores coworkers har ikke alene deres egne IT-kompetencer, men også et helt landsdækkende netværk at trække på, hvor ingen er generalister, men alle er specialister. Den ressource er det de færreste virksomheder, der kan hive op af hatten, når projektet er strandet lidt, eller det nødvendige overblik over outputtet mangler.
Hav derfor øje for:
- Hvilken værdi kommer projektet til at tilføre – husk det hver dag igennem hele projektet
- Opbyg et samarbejde med en ekstern IT-projektleder, der kan holde øje på bolden hele tiden, og er uvildig i deres rådgivning overfor både medarbejdere og ledelse.
Ønsker du et tilbud eller en uforpligtende snak om, hvordan vi kan løfte en af vores 40 IT-virksomheder ind i din virksomhed, og fuldføre jeres IT-projekter som projektledere, skal du endelig ringe eller skrive til os.
Vi hører meget gerne fra dig
Du kan skrive til os via denne side, ringe til os eller finde en Coworker, der er tæt på dig her og tage direkte kontakt
Når du skriver via siden her, så vender vi tilbage til dig inden for kort tid. Hvis du ringer til os, så tager vi telefonen med det samme – eller ringer tilbage, så snart vi kan.
Vi glæder os til at høre fra dig!