Har I styr på jeres backup af virksomhedens data?

backup af data

Backup eller Break Down

Covid-19 situationen har virkelig sat fokus på IT-sikkerhed. Ikke mindst fordi millioner af mennesker pludselig blev ”tvunget” til at arbejde hjemmefra, eller på nye måder. 
Derfor stod vi alle overfor at skulle tage stilling til et nyt IT-setup, som for manges vedkommende var helt nyt og som ikke alle var trygge ved. 
 
Når man arbejder hjemmefra, på en arbejdsstation, som ikke er gearet til det, deler vi virksomhedens data med vores kollegaer via vores eget Wi-Fi netværk, og derfor skulle vi pludselig vide alt om, hvordan man sikrer data på en ny måde. 
Det vidste mange ikke, og derfor blev IT-sikkerhed et område, som ikke kun handlede om sikre passwords, men også om at kryptere data på en sikker måde – og ikke mindst at sikre et backup system og kultur, som sikrede at data ikke endte i spildt kaffe på skrivebordet, eller værre endnu, igennem en applikation, der fejlede og enten ikke gemte data eller som sendte data ud i et usikkert IT-miljø. Herigennem kan hackere få adgang og misbruge dem på en måde, som kan skabe fatale følger for din virksomhed. Ikke kun fordi de vil stjæle og misbruge din data, men også fordi de ynder at snuse rundt og slette vigtig data af den simple grund at lægge din virksomhed ned og dermed, måske, skabe endnu flere huller, hvor de kan komme ind. 
 

Tab af data er fatalt 

For individet er tabt data en stor følelsesmæssig belastning. Det kan være billeder af børnene tilbage fra deres første leveår, bankpapirer og andre vigtige dokumenter, som ikke er nemme at få adgang til igen. Det kan være alt. Men for virksomheder taler vi økonomiske tab, som har uoverskuelige konsekvenser. Det kan være alt fra dårlig omtale, fordi data om kunder kommer i forkerte hænder eller ikke kan genskabes, og man derfor lægger sin kundeservice og lagerfunktion i fx en BTB webshop ned i flere dage. Men trods dette, ved mange virksomheder ikke, hvordan man sikrer den data bedst muligt – og slet ikke i den situation, hvor medarbejderen sidder hjemme og arbejder. 
 
Når en medarbejder sidder hjemme, er det enormt vigtigt, at I har en politik og en procedure for, hvordan I skaber et sikkert IT-miljø. Det kan vi hjælpe jer med i CoworkIt, både som rådgivere og gennem vores gode samarbejder med fx ESET, som er et globalt IT-sikkerheds firma, der tilbyder løsninger, der afhjælper netop dette. 
Men det er vigtigt, at I selv forstår vigtigheden af at skabe et IT-miljø, hvor I sikrer en god struktur og backup miljø. Vi giver jer her en række steps til at sikre et optimalt backup miljø for jeres medarbejdere og virksomheden. 
 

Skab et godt miljø omkring IT-backup

Første skridt er at uddanne medarbejdere i en procedure omkring backup af data, så I får skabt en kultur, hvor dette er en naturlig del af hjemmearbejdet. Når en medarbejder ved, hvordan de sikkert kan slette, flytte og redigere i dokumenter på forskellige servere mm. er I allerede godt på vej. Endvidere skal de undervises i, hvor vigtigt det er, at de kan skelne imellem en rigtig mail og en phising mail (se endvidere vores FAQ, hvor du kan få svar på, hvad en phishingmail er her)
Vores gode samarbejdspartner, ESET, tilbyder glimrende værktøjer i samarbejde med backup løsninger. Mange benytter i dag backup løsninger til også at sikre sig mod filecoders/cryptolockers. Hvis vigtige filer på systemet bliver krypteret, har man heldigvis en ekstern backup, hvor de vigtige filer kan gendannes fra.
Med et antivirus program der stopper denne type trusler, inden de når ind på systemet for at kryptere ens filer, slipper man dog for gendannelsesprocessen fra en eventuel backup løsning.
 

Automatiser jeres backup

Næste skridt er at aktivere en automatiseret backup som en standard. Du må ikke tro, at du kan bede dine medarbejdere om at skabe et flow, hvor de laver backup hver gang, de ændrer, gemmer eller flytter et dokument. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Det er jeres ansvar som virksomhed at skabe dette sikre IT-miljø. 
Endvidere skal I sikre, at medarbejderen selv kan kontakte jeres IT-supporter nemt og hurtigt, hvis de oplever noget mistænkeligt, eller hvis de er i tvivl om egen adfærd. Sørg for, at der er lavet en god IT-politik omkring dette. 
 

Softwareopdateringer

Dernæst skal I sikre at alt jeres software altid er opdateret, og at alle applikationer altid bliver opdateret automatisk. Rigtig mange lader opdateringer være til ”næste dag”, fordi meddelelsen om at der er opdateringer kan udskydes, og de altid kommer, når man ikke har tid. Det er rigtig skidt. Er dine medarbejdere tvunget til at arbejde hjemme på deres egne computere, fordi I ikke kan tilbyde hardware til alle, er dette et kæmpe problem. Sørg for, at alt altid er opdateret. 
En aftale omkring IT-outsourcing og support vil være oplagt i denne situation, da I dermed har engageret jer med en IT-virksomhed som sørger for dette. Mange laver en aftale, hvor dette sker automatisk og uden for arbejdstiden, hvilket skaber et miljø hvor ingen kan afvise eller gå uden om opdateringerne. 
 

Begrænset adgang

Sidst; sørg for at kontrollere, hvilke filer mm., som dine medarbejdere kan tilgå. Ikke alle har behov for at kunne tilgå de samme filer, dokumenter og servere. Dette vil sikre, at ingen, der ikke har erfaringen med et givent dokument eller område i din virksomhed kan gøre skade. 
 
Uanset om du driver en stor eller en mindre virksomhed er en kultur, samt tekniske foranstaltninger, omkring backup enormt vigtig for din virksomheds. Brug et øjeblik efter dette blogpost på at tænke igennem om 1) I styr på jeres backup af virksomhedens data? 2) Hvor lang tid siden, det er at I har berørt dette og 3) om du er sikker på, om alt står knivskarpt i dine systemer til at kunne håndtere en god backup af jeres data, arbejde, servere og filer. 
 
Hvis ikke, så står vi klar til et uforpligtende møde, hvor vi gennemgår dit IT-setup og rådgiver dig til den korrekte løsning. 

Vi hører meget gerne fra dig

Du kan skrive til os via denne side, ringe til os eller finde en Coworker, der er tæt på dig her og tage direkte kontakt

Når du skriver via siden her, så vender vi tilbage til dig inden for kort tid. Hvis du ringer til os, så tager vi telefonen med det samme – eller ringer tilbage, så snart vi kan.

Vi glæder os til at høre fra dig!