Den første computervirus – et tilbageblik på en innovativ og kreativ IT-branche

cowotkit-Creativity-and-Innovation-Day

Creative thinking across the globe

Tirsdag d. 21 april har det store land på den anden side af oceanet, Amerika, udpeget som World Creativity and Innovation Day. Dagen er en årlig fejring af “creative thinking across the globe”. Og selvom du måske tænker kreativitet, som noget, man tegner, maler eller læser, så er meningen med denne årlige fejring at skabe opmærksomhed på visioner og innovation af enhver art, hvad enten det er indenfor teknologi, økonomi eller forskning.

Vores gode samarbejdspartner, ESET, har valgt at sætte fokus på de mest innovative opfindelser indenfor IT og datasikkerhed. Vi vil gerne følge trop. Specielt i denne tid, hvor fokus på hjemmearbejdspladser, remote workstations osv. har været på alles læber – og i alles hænder. IT-sikkerhed er for alvor blevet noget, vi alle har lært noget om. Men hvem opfandt egentlig alle de små matematiske koder, som vi i dag bruger til at sikre os digitalt?

Lad os for en kort stund se tilbage i tiden for at kaste lys over, hvilken kreativitet der har vist sig i markedet af IT-sikkerhed.

Den første computer virus

Vi starter tilbage i 1971, hvor Bob Thomas, en ingeniør fra BBN Technologies, viste verden, hvad en computer virus var og hvordan den opererede. Navnet var, Creeper. En lille selvreplikerende orm, der brugte ARPANET – en forgænger for Internettet – til at inficere et antal DEC PDP-10 computere. Creeper var dog ikke ondsindet, men efterlod bare dens modtager med beskeden: “Jeg er Creeper: fang mig, hvis du kan!”

Det første antivirus program

Og dermed var nødvendigheden af at opfinde en løsning til at fange Creeper tydelig. En kollega udviklede derfor et lignende program, der kunne bevæge sig gennem computere, og tracke Creeper ned og slette ”ham”. Meget opfindsomt blev denne lille fætter navngivet, Reaper og ophavsmanden, der fornøjede sig med at udvikle det, som vi i dag er så afhængige af hed, Ray Thomlinson.

Kryptering af offentlige data

I dag er vi også afhængige af, at data kan krypteres. Hvis ikke vi havde den mulighed ville vi på ingen måder kunne være så digitale, som vi er i dag. Kryptering sker alle steder. Læg fx mærke til bogstaverne foran en www adresse i din browser: ’https:.’Her er der tale om en kryptering.

Ja, faktisk kan du slet ikke undvære at bruge den teknologi, som først så dagens lys i 1970’erne.
Det var James Ellis, en britisk kryptograf, der udtænkte ideen. Men uden hjælp og de kreative hjerner hos et helt hold af teknisk tænkende, dygtige mennesker, var moderen til den matematiske kode, som holder hånden under så mange af os, aldrig blevet til.

Vi kan næsten få det til at lyde som om at kryptering er en mindre størrelse. Men det ved vi alle godt, at det ikke er. Men for overblikkets skyld, har vi taget de tre mest betydningsfulde innovationer ud fra denne opfindelse:

  1. Fortrolighed: uden de rigtige taster kan ingen få adgang til data.
  2. Autentificering: Etableret gennem en digital signatur.
  3. Ophavsret: Ingen andre end forfatteren af et dokument, kan eje dokumentet.

Den kreativitet som holdet lagde for dagen, er dermed en af de største gaver til os alle i dag. Arbejdspladser, global kommunikation, forskning på tværs af landegrænser, politiske dagsordener mm., som har hjulpet og rykket lande og befolkninger overalt i verden, var aldrig blevet muligt, hvis ikke matematikken var blevet brudt ned, genopfundet og genopstået i en kreativ form.

Videnskompleksitet af interaktive bevissystemer

Nul-viden bevis er grundstenen i mange sikkerhedsprocesser, da de muliggør verifikation af oplysninger uden at dele eller afsløre underliggende data. Dette blev først undfanget i 1989 af en gruppe forskere, der består af Shafi Goldwasser, Silvio Micali og Charles Rackoff, i deres papir, “Knowledge Complexity of Interactive Proof-Systems.”

Ikke kun gav de det første nul-viden bevis for et konkret problem, men de udtænkte også begrebet: Videnskompleksitet – en måling af mængden af viden om beviset overført fra prover til verifikatoren. De blev godt belønnet af denne opfindelse og deres innovative værktøjer og vandt den første Gödel-pris.

Alle disse innovationer viser enorme kreativitetsniveauer. Vi kunne slet ikke operere i verden, vi har skabt, hvis ikke teknologi og kreativitet havde taget hinanden i hånden. Og stadig går sammen som par. Verden ville ikke se ud som den gør. Og selvom, der da er et par ting, som vi måske godt kunne være foruden, så holder vi nu på, at teknologien skaber muligheder og arbejdspladser. Gennem teknologien og den sikkerhed, som der trods alt er, har vi mulighed for at dele viden på et globalt plan – i sidste ende, kan det redde menneskeliv.

Mere jordnært, så lever vi, i CoworkIt blandt andet af at rådgive om digital sikkerhed, cyberkriminalitet og IT-sikkerhed. Vi benytter den innovation, som der er videreudviklet på, men skabt dengang, af en flok dygtige og kreative mennesker. Det er vi taknemmelige for.

Vi er vilde med, at der bliver sat fokus på kreativitet og innovation i vores branche. En branche, der for mange kan virke lidt nørdet, og ret så indviklet. Det er den også – bevares. Men det er vigtigt at forstå, at en IT-rådgiver ikke kun er en matematisk nørd, der kan se igennem systemer. Han eller hun, er samtidig en kreativ person, der kan tænke strategier, se fordele, udfordringer og løse dem ud fra et behov, som er meget specifikt for fx din virksomhed.

Kreativitet er fortsat en af drivkrafterne for fremskridt inden for vores branche. Hvem ved, hvilke nye innovationer der er sket efter den næste verdens kreativitetsdag?

Tak til ESET Danmark for inspiration til dette blogpost, og for at sætte fokus på denne dag.

 

Vi hører meget gerne fra dig

Du kan skrive til os via denne side, ringe til os eller finde en Coworker, der er tæt på dig her og tage direkte kontakt

Find CoworkIt Partner

Når du skriver via siden her, så vender vi tilbage til dig inden for kort tid. Hvis du ringer til os, så tager vi telefonen med det samme – eller ringer tilbage, så snart vi kan.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar