Ledig stilling!

OBS: Stillingen er besat!

I en nyoprettet stilling i Søborg søger CoworkIt en salgsleder, som kan være med til at styrke vores vækstrejse, koordinere og skabe endnu tættere bånd til vores kunder og arbejde tæt med vores partnere og coworkere.

Om jobbet:

I et lille tæt team, med en bred kontaktflade til vores mange partnere, vil du som salgs –og forretningsudviklingsleder, skulle sælge CoworkIt og Coworkernes ydelser til relevante kunder. Du vil være med til at udvikle og skabe CoworkIt brandet, vores produkter og ydelser, sikre at vores coworkere er med på rejsen og sikre en ensartet leverance på tværs af vores netværk. Vedligehold af vores CRM, rapportering og samarbejde med vores kommunikationsansvarlige er selvfølgeligheder. Du skal drive, supportere og sikre salget i forbindelse med at komme igennem til kunderne, udarbejdelse af tilbud og sikre processen fra tilbuddet bliver sendt afsted til kunden accepterer ordren.

Derudover er du medvirkende til at skabe synlighed og branding via de sociale medier og tiltrække nye leads med digitale kampagner. Det er vigtigt, du er proaktiv overfor virksomheder, der viser interesse for vores ydelser, og ikke være bleg for at skabe kontakt og booke et møde. Hvis du samtidig kan sørge for at salgsmateriale og PowerPoint præsentationer er up-to-date, vil du med garanti opnå heltestatus i CoworkIt regi.

Stillingen er nyoprettet i Søborg, og du har selv mulighed for at forme din rolle med de input og gode idéer, du kommer med. På sigt bliver du, i samarbejde med direktøren, ansvarlig for at udarbejde den fremtidige salgs- og til dels opstøttende marketingstrategi, samt stå for eksekveringen af salgs– og forretningsudviklingen.

Om dig:

Du skal have et par års erfaring indenfor en lignende stilling. Det er ikke nødvendigt, at du er IT-uddannet, men det er en fordel, hvis du interesserer dig for IT, så du forstår, hvad vores kunder har brug for. Rollen har en stor grad af frihed og selvstændighed, og du skal derfor have en organiseret og struktureret tilgang til opgaven. Du skal være disciplineret omkring opfølgning på tilbud samt følge opgaverne til dørs. En ”solution selling” tilgang ville være god – kombineret med evnen til at tænke produkter, services og løsninger til kunderne – vil gøre, at du kan være med til at forme produktporteføljen.

Du trives i et lille set up – dog med stort netværk, og kan have mange hatte på og flere bolde i luften på en gang. (Et projektledergen skal du også meget gerne besidde.)

Om os:

Vi er et landsdækkende netværk at IT-leverandører med over 200 IT-teknikere på 36 forskellige lokationer i hele landet. Vi kalder det ”Landsdækkende – og lokal”, og vi kan løfte alle slags IT-opgaver. Vi har et lille hovedkontor i Søborg, men betragter alle 36 lokationer som vores eget kontor – om det er Bornholm, Sønderborg eller Thisted.

Tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål, eller hvis du kunne være en god kandidat til jobbet.

Kontakt Mads Ehrhardt på mads@coworkit.dk  eller på tlf.: 25639400.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdstid: Fuldtid

Løn: Efter kvalifikationer

Frist for ansøgninger: Vi lukker ned for ansøgningsrunden, når den rette er fundet. Tag derfor kontakt så hurtigt som muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Du kan i øvrigt finde alle vores 36 IT-partnere her.