AI sniger sig ind i alt. Nogle gange kan det opleves som om, at selv de helt små arbejdsrutiner kan hjælpes på vej eller helt erstattes af kunstig intelligens. Og det kan det også langt hen ad vejen. Derfor er det nemt som SMV’er at føle sig en smule overvældet, når man gentagende gange hører: Hvis du ikke har indarbejdet AI i dine arbejdsrutiner, og som en del af dine produkter, så taber du markedsandele på sigt.

En del af løsningen til at komme omkring tvivl, forvirring eller igangsatte projekter med AI, der ikke har en klar retning, men er sat i verden for at imødekomme noget ude i fremtiden, er en AI-politik. Og det behøver ikke at være en kæmpestor manual. Det handler om at tage små, smarte skridt for at sikre, at din virksomhed bruger AI på en måde, der passer ind i din virksomheds kultur, måde at arbejde på, forretningsstrategi og behov, men som også kan rykke effektiviteten i virksomheden, og samtidig skabe øget vækst og konkurrencefordele.

Derudover er du, med en AI-politik, også på forkant med kommende regulativer og lovgivning. Noget, der allerede er på vej fra myndigheder, men i særdeleshed også EU. Herunder er AI Act værd at være opmærksom på, ikke mindst på forkant med.

Hvorfor EU’s AI act er noget, du skal kende til

EU’s AI Act er ikke bare endnu et lovforslag. Det er de nye retningslinjer for, hvordan vi bruger AI – etisk, smart og sikkert. Tænk på det som en guide til at navigere i AI-verdenen uden at træde ved siden af. For små virksomheder betyder det ganske enkelt, at det er tid til at få styr på, hvordan I bruger AI, så I kan gøre det med respekt for teknologien, i høj grad for kunderne og uden bekymringer for medarbejders arbejdsrutiner. Hvis I starter nu, med et skridt ad gangen bliver opgaven lettere og nemmere at implementere, når AI Act træder i kraft. Desuden bliver virksomheder der tager ansvar og stilling til både AI, digitalisering og GDPR langt mere konkurrencedygtige i sit marked.

Fakta om AI Act: EU’s AI Act er et lovforslag foreslået af Europa-Kommissionen. Det blev introduceret i april 2021 som en del af EU’s bredere strategi for kunstig intelligens. Formålet med AI Act er at regulere brugen af kunstig intelligens inden for EU’s medlemslande og sikre, at anvendelsen af AI-teknologi sker på en måde, der respekterer EU’s standarder for etik, sikkerhed og grundlæggende rettigheder.

AI Act er den første større lovgivningsindsats af sin slags på globalt plan og har til formål at skabe en ensartet ramme for brugen af AI, som kan anvendes på tværs af forskellige industrier og anvendelsesområder. Den dækker en række vigtige aspekter, herunder risikovurdering, gennemsigtighed, ansvarlighed, og beskyttelse af privatlivets fred og data.

Har du travlt?
Lovforslaget er stadig under behandling og har endnu ikke formelt trådt i kraft, da det skal gennemgå en proces med godkendelse og justeringer i EU’s lovgivningsmæssige organer, herunder Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Når det træder i kraft, vil det have en betydelig indflydelse på virksomheder og organisationer, der udvikler eller anvender AI-teknologi i EU.
Som altid med denne form for regulativer, vil der være en overgangsperiode, hvor de berørte instanser, virksomheder mm., vil kunne tilrette og indrette deres praksisser til at imødekomme regulativet. Det betyder, at det ikke er i morgen, du vil skulle ”rette til og ind”, men at du skal i gang nu, så du er på forkant – i sidste ende sparer det dig for enorme økonomiske ressourcer, da du allerede tidligt, som virksomhed, har indarbejdet rutiner og praksisser, der gør det nemmere at tilrette efter et indført regulativ.

Tre gode grunde til at du skal have en AI-politik i din virksomhed

  1. Vær på forkant – og vis det: En AI-politik viser, at du er med i udviklingen. Du er ikke bare en virksomhed, der følger strømmen – du er en del af den nye bølge, der bruger AI klogt.
  2. Skab tillid internt og eksternt: Klare retningslinjer om AI giver dine folk ro i sindet. De ved, hvad der sker, og hvordan det sker. Dine kunder vil også mærke denne ærlighed og åbenhed, simpelthen fordi de ved, hvad de kan og skal forholde sig til, når de enten køber din ydelser/produkter eller samarbejder med din virksomhed.
  3. Styr uden om juridiske huller: At holde sig inden for rammerne af EU’s AI Act er ikke kun smart – det er essentielt. En AI-politik hjælper dig med at undgå faldgruber og juridiske hovedpiner.

Hvordan du kommer i gang

  • Skab klarhed: Definer, hvordan og hvorfor I bruger AI. Det er som at sætte regler for et nyt spil – alle skal kende spillereglerne.
  • Vær opdateret på lovgivningen: At holde trit med EU’s AI Act er som at følge opskriften – det sikrer, at det hele ikke ender galt.
  • Sæt jeres værdier først: Bestem hvad I kan stå inden for, og hvad I ikke kan, når det kommer til AI. Det handler om at gøre AI til en del af jeres DNA på jeres helt egen måde. Bruger I fx AI i jeres kundeservice, som et led i jeres markedsføring eller som en integreret del af jeres forskning, arbejdsprocesser og udvikling af udstyr?

Før du hopper ”med på bølgen” og ned i AI-havet, er det nødvendigt at pointere: Det er en jungle derude! AI’s verden kan være en labyrint af komplekse regler og uforudsete faldgruber. Og tro os, når vi siger: Det er ikke et DIY-projekt.
Som vi skrev i starten – det behøver ikke være en lang manual. Men uanset om du kan nedfælde din AI-politik på en A4 side, så skal den A4 side være korrekt, tage højde for nutid og fremtid, og være brugbar i både forhandlinger, samt intern og eksterne arbejdsprocesser og kommunikation.

At navigere i AI’s kompleksiteter og holde sig ajour med love som EU’s AI Act kræver mere end bare en god intention. Det er her, vi hos CoworkIt A/S kommer ind i billedet. Tænk på os som din AI-guide, der kan navigere dig og din virksomhed gennem hver en krog af AI-landskabet. Vi sørger for, at din rejse mod AI-integration bliver håndterbar, lovlig og strategisk smart.

AI er en spændende, men udfordrende verden. Derfor er det at have en ekspert ved din side ikke bare ”rart”. Det kan i mange brancher og henseender være en nødvendighed, hvis du vil gøre det godt, og samtidig spare din virksomhed for ressourcer, der kunne være brugt til det, du er her for: At vækste og drive din virksomhed.

Hvis du har brug for rådgivning omkring AI-politik, og hvordan du kan implementere det i din virksomhed i små skridt? Tag fat i Mads.