Coworkit-duelund-consult-it

Mød en partner i CoworkIt – Duelund Consult IT

Hvem er egentlig en del af CoworkIt? Hvor landsdækkende er vi egentlig, og hvilke kompetencer tilbydes der fra vores netværk?

Det sætter vi fokus på over den kommende tid, og præsenterer derfor de enkelte partnere. Denne gang skal vi møde Jesper Duelund fra Duelund Consult IT i København.

”Gennem CoworkIt kan min virksomhed sørge for at dække alle kundens IT-relaterede behov”

I CoworkIt spænder vi bredt. Ikke kun i forhold til, hvilke brancher vi hjælper kunder fra, men også internt. Vi er nemlig en sammenslutning af de lidt større IT-virksomheder, men også de helt små.

Derfor skal du nu møde Duelund Consult IT, ejet og drevet af Jesper Duelund som ene-mand siden 1999. Virksomheden er specialiseret i at arbejde både med MAC og Windows, hvilket er en stor fordel for de virksomheder han arbejder med.

Jesper trådte ind i CoworkIt allerede i 2016, og har igennem årene både oplevet den faglige sparring i CoworkIt, men også givtige samarbejder på kundesiden, hvor han flere gange er gået sammen med andre Coworkere om at løse større opgaver for forskellige kunder.

DCIT kan løse de fleste konkrete IT-relaterede problematikker, og dem som vi ikke selv kan løse, finder vi en anden CoworkIt’er, der kan hjælpe med” siger Jesper Duelund omkring samarbejdet i CoworkIt.

Duelund Consult IT arbejder med mange forskellige brancher – alt fra advokatfirmaer til autobranchen, belysningsfirmaer, reklamebureauer, teamudvikling og udstillingssteder til magasinforlag. Jesper har derfor en stor rækkevidde, og kan bidrage med en masse god erfaring fra forskellige brancher – noget som vi alle sammen nyder rigtig godt af.

For værdien i CoworkIt er netop, at sammen kan vi mere, end hvis vi står alene.

Det gælder både på kundernes behov og opgaver, men også på at sparre og rådgive hinanden internt.

Jesper Duelund: I dag står kunderne overfor en lang række udfordringer”, som Jesper Duelund siger: ”It-sikkerheden er under pres – mere end nogensinde og fortsætter med at være det. Kunderne har en udfordring med at finde balancen mellem lokal hosting og cloud baserede tjenester, og manøvrere sikkert i det digitale univers – også i forhold til lovgivning som fx GDPR.

Men også konsolideringen i IT-branchen, hvor IT-virksomhederne bliver større og større, viser sig som en udfordring i nogle sammenhænge. Det kan skabe nogle udfordringer for SMV Danmark, hvor det tætte leverandørsamarbejde godt kan halte lidt. Og der er altså stadig behov for den fysiske kontakt, og en it-leverandør, som kender kunderne rigtig godt. Det gør opgaverne mere fleksible og samarbejdet bedre, når vi som it-rådgivere ikke skal starte med at få hele historien omkring virksomheden, kulturen og ressourcerne, hver gang vi skal lave en mindre ændring. Kender vi kunderne og virksomheden, ved vi, hvilke muligheder der vil give værdi, men også hvilke der ikke vil.

Netop her ser Jesper den største værdi i CoworkIt og afslutter:

CoworkIt giver mulighed for at vælge en lokal IT-leverandør med høj faglighed, der gennem CoworkIt kan sørge for at dække alle kundens IT-relaterede behov.

Besøg Duelund Consult IT her

Du kan i øvrigt finde alle vores 36 IT-partnere her.